Tand tabt i åbent hav

Øverst et udsnit af det farvand, hvor tanden nu befinder sig. Nederst Emil og Mads i hyggelig samtale. Mindre en time før det maritime drama indtraf.

Tand tabt i åbent hav
Rammes en fisk i farvandet ud for Panamas kyst af dårlig mave en af de kommende dage, kan forklaringen være, at den er kommet til at mæske sig med en stor fortand af mærket dansk mælketand.

For ud røg tanden.
- Den er væk, den er ude i vandet, råbte Mads, mens han tørrede blodet af i det håndklæde, han i forvejen skærmede ansigtet med. Med ét var en kritisk situation blevet til ren krise. Heldigvis viste Mads stort mandsmod, som han har gjort på hele rejsen, og bevarede roen.

Vi befandt sig i åbent hav i det oprørte farvand mellem øerne Bastimentos og Zapatillas, hvortil vi var taget for at udforske vand og jungle. I forsøget på at forcere bølgerne var vores erfarne kaptajn Sebastian nødsaget til at sætte fuld kraft frem.

Resultatet var, at Mads, Emil og Andrea og jeg, som befandt sig på bageste række i båden uforvarende kom til at befinde os i nonstop styrtebad som følge af den hidsigt sprøjtende og ikke mindst salte vand.

Andrea og Mads fik et håndklæde svøbt omkring ansigtet. I den stride blæst ville Emil hjælpe Mads med at få håndklædet på plads, og kom uheldigvis til at ramme ramt blidt, for mere var det ikke, på den i forvejen meget løse tand.

I 10 minutter sad Mads og kæmpede med bølgerne, blodet og det indkomne vand. Dramatisk. Ja, i hvert fald sikkert så meget, at det var en oplevelse, som vil blive stående i hans hoved. I skrivende stund er det springende punkt for dagens, men lettere tandløse supermand, om tandfeen findes i Panama.