Øverst vores udsigt fra Hyatt Regency. Hotellet, der ligger midt i Orlando Airport, og hvor vi boede den sidste nat. I midten er Andrea på vej tilbage til værelset efter turens sidste pooltur.
Hjemme igen
Så mange, mange gange tak for de, som har fundet anledning til i ny og næ at læse med på bloggen.
Hjemme igen!
Yes, si og ja.
Omkring den tid, hvor leverporstej, sild og rugbrød normalt sættes på bordet rullede vi op foran huset. For derefter fluks uden trætte børn at få fat i netop de danske delikatesser.
Emil, Mads og Andrea sov stort set hele vejen fra København til Hald Ege i bilen. Da vi landede halv otte fredag morgen, var klokken halv to om natten i USA, så med et er der vendt op og ned på nat og dag.
Sådan da i hvert fald.
Jeg holdt trætheden fra livet ved at kaste mig ud i den danske trafik. 100 procent fokus var påkrævet. Pludselig var hensynsfulde amerikanere afløst af raketagtige danskere i bakspejlet. Ligesom evnen til at bruge kobling og gearskift også skulle hentes frem fra gemmerne.
Alle er vi enige om, at det har været en fantastisk tur i ordets bedste betydning, og håbet er, at det også har været en fornøjelse at læse med her, selv om det selvsagt kun har været muligt at gengive ganske lidt af helheden.
Velkommen hjem. Tak fordi vi måtte følge jer på rejsen. Glæder os til at høre mundtlige fortællinger om turen.
SvarSletKH Rikke
Velkommen hjem. Det har været fantastisk, at få lov at følge, med i jeres rejse.
SvarSletWelcome to Denmark:-)
SvarSletAnd thanks for everything. You have done a great job on this blog.