Ingen drikkepenge til den herre

Køreturen ligger flere dage tilbage. Vi har for længst forladt Panama, har igen fået (lejet) bil og er vel installeret på Ocean Sky Hotel & Resort i Fort Lauderdale. Alligevel er det værd at nævne chaufføren, som kørte os fra udenrigs- til indenrigs-lufthavnen i Panama City. Han udmærker sig ved (hvis det er en udmærkelse - bedøm selv) at være den eneste af mange "tjenende" ånder, som IKKE har modtaget drikkepenge af De Fem, som ellers har været gavmilde i den henseende. Susanne spekulerer stadig på, om hun virkelig fik forvekslet sedlerne, så tjeneren på Mi Rancito (hvor udsigten var mere fantastisk end maden) blev belønnet med 20 dollar i stedet for en enkelt dollar.

Køreturen fra lille lufthavn til meget lille lufthavn tog en halv times tid. Til den ene side lå fler-stjernede hoteller, til den anden side lejligheder (læs slum) hvor lokalbefolkningen henslæbte tilværelsen med plastic og lagner for "vinduerne". Og det uden at de har grund til at klage. For som chaufføren bekendtgjorde: Lejlighederne er opført af regeringen. De koster kun 10-20 dollar om måneden, og der er kabeltv og det hele. Det er det, vi betaler vores skat til. Parasitterne!!

Få hundrede meter længere fremme dinglede en udmagret kvinde rundt på kørebanen - med nedringet bluse og trutmund i slalom fra bil til bil. På jagt efter "kunde" eller stoffer. Vides ikke. Men at hun burde skydes, lod chaufføren ikke tvivl om. Narkoman. Vi har alt for mange af dem!

Chaufføren hørte givetvis til de 60 procent af befolkningen i Panama, som IKKE er fattig. Og hvorfor så bekymre sig om de andre. De udgør kun næsten halvdelen???


Har du penge, så kan du få....

Har du ingen, så må du bo....