Mexico, Costa Rica eller??? Luksusliv eller ferie med humanitært indhold?



Hvor går turen hen, når målet er DRØMMEREJSEN? For far, mor og børn. Med oplevelser ud over det sædvanlige og indsigt i en verden fjern fra tilværelsen med villa, stationcar og trampolin i haven.



At finde svaret har i sig selv været en drømmenes rejse. Nu venter den virkelige af slagsen. Beslutningen er truffet. Turen går til USA og Panama. Og du er velkommen til at tage med!

tirsdag den 25. maj 2010

Næsten rejseklar

Solsikkerne er sat i pleje hos moster Pia, aviserne afbestilt, køleskab og fryser tømt, solcremen indkøbt og kufferterne pakket. Vi er rejseklare og -lystne. Alle 5.

Far Henrik: rejsens store arrangør, har været kæreste med cubaner, er blevet overfaldet i Peru, har ventet over et døgn i lufthavnen i New York
Største udfordring: at bevare overblikket og acceptere at alle ikke er lige så erfarne rejsende

Mor Susanne: fløj første gang som 18-årig, skulle egentlig til Sverige og plukke jordbær, men blev fristet af en afbudsrejse til Grækenland
Største udfordring: at undgå at sige "pyhh, hvor er det varmt"

Emil: har været impliceret i færdselsuheld på Tenerife, har sprunget trommehinden under spring i pool på Rhodos, bestiller drink på flere sprog til mor og Henrik, er yderst rejselysten, men har hidtil afvist at rejse til anden verdensdel
Største udfordring: bare kom an

Mads: fløj første gang som spæd og kvitterede med at skide i ti kilometers højde
Største udfordring: at forstå at man ikke kan købe en hel legetøjsbutik for 60 dollar

Andrea: det overraskende resultat af 14 dages ferie til Rhodos
Største udfordring: at undvære pasta med ketchup

5 kommentarer:

  1. Nu nåede jeg ikke at få ønsket jer 'God tur' inden i tog afsted.

    Jeg har fortalt Lærke at I er rejst, men jeg tror ikke hun helt forstod hvad det vil sige. Jeg glæder mig til at kunne vise hende billeder af jer.
    Og, til selv at kunne følge med i jeres tur. Det giver allerede en helt anden fornemmelse af turen, end når man får en rejse refereret en bagefter.

    Udfordringerne tror jeg på at I hver især fint overlever. Det bliver nok værre at overleve de andres kamp med udfordringerne.
    Men hav nu en rigtig skøn tur alle sammen.

    KH
    Charlotte

    PS: Må jeg reklamere lidt for bloggen, eller vil I helst at den ikke bliver opdaget af andre end dem I kender?

    SvarSlet
  2. Hej Charlotte
    Tak for din hilsen. Du reklamerer selvfølgelig bare for bloggen. Men undgå at give adressen til mine ekskærester. Der kunne ske at dukke billeder op af mig i bikini:-)

    SvarSlet
  3. Den der strandbongalow i Panama ser fantastisk ud !!! Der er indbegrebet af ordet "oase "...

    Knus fra her

    Ps. Mit lod i livet vil den næste måned være at læse og kommentere jeres blog

    SvarSlet
  4. Glæder os til at læse dine kommentarer, Käthe, og håber du har knive nok tilbage i skuffen.

    SvarSlet