A proper Meal

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi fandt et sted med salatbar. Idéen var fars. Mor og Emil bakkede op. Og sådan gik det til, at dagens frokost blev indtaget på Applebee´s. A proper Meal or not? Bedøm selv!

Dagens ordveksling: Mads og Andrea studerer mors ur. Hun fortæller, at hun har fået det af sine kolleger og er meget glad for det.
Andrea: Jeg synes ikke, at det er pænt.
Mads: Du har vist brug for briller, så du kan se, at det er pænt.
Andrea: Jeg ville ikke synes, det var pænt alligevel.
Mads: Så trænger du til kontaktlinser.


Mads´måltid. Og nej, han spiste ikke op.


Emils måltid. Han spiste op som den første, og hapsede en ekstra cheeseburger fra Henrik.


Mors måltid. Taler ikke helt for sig selv. Var stærkere end det ser ud.


Fars måltid. Husk, det var hans idé med salatbaren, og det lykkedes ham da også at finde en citron på tallerknerne.


Den næsten samlede familie med en storsnudet mor. Det er vel far, der tager billedet:-)

Saerligt baand mellem soeskende

Mads:
- Andrea pas paa du ikke falder i poolen. Saa drukner du. Jeg kommer ikke og redder dig. Det gider jeg ikke.

Bekymrende udvikling

Godmorgen Andrea har du sovet godt?
- Vov.

Dagens Disney-dummert

Hjemkommet fra Disney Hollywood Studios kræver Mads nyindkøbt Star Wars lyssværd til 12 dollar pakket ud. Mor er naturligvis indstillet på at hjælpe. Straks. Og undgår i forbifarten ikke at klippe sig selv i fingeren.

Søndag i Disney Studios

Ung amerikansk film-star, der tilfældigvis benyttede
søndagen til at vise sin gamle, men okay velholdte bil
frem i Disney Studios.


Indiana Jones holder formen ved lige med daglige
stunts i Disney Studios. Fremragende og mere til var det.

Mere søndag i Disney Studios

Andrea i fri dansende udfoldelse i Mickeys Clubhouse,
eller klubhus om man vil.

Flirter med en stor neger! Eller måske var det bare far?


Beklemte, da de stod ved siden af Toy Story-figurerne.
Men glade, da de blev sluppet fri. - Foto: Henrik Larsen.

Oppe for enden af vejen ligger dét. Hotellet
med spøgelser, hvor man pludselig dratter
13 etager ned.


Starwars weekend i Disney Studios og man
kan nå det endnu. Succesen gentages næste
weekend.

For megen bimlen

Findes der en universitets-uddannelse i betjening af elektroniske apparater, lader jeg mig gerne indskrive.
Dog med det forbehold, at jeg næppe vil bestå på den nominerede tid.

Fem fjernsyn, (tre toiletter, som dog ikke kræver elektronisk kunnen), fire dvd-afspillere og i dette øjeblik telefonen, der bimler og tilsyneladende kun fordi, den er ved at lade op.

Selv er jeg ved at koge over af al denne bimlen og mest fra alarmen. Ikke den til huset, som heldigvis ikke er gået i gang med tilfølgende opkald fra alarmcentral og afsigelse af hemmelig kode samt i værste fald hidkaldelse af sheriffen. Men alarmen ud til poolen.
Argumentet er, at den er til børnenens bedste - men kunne man tilføje, også en måde at skaffe nye kunder til ørelægen.

Brug fingrene, og man kommer langt i køkkenet. Touch, touch og touch. Pandekager, pizzaer, bagte kartofter. Det er sådan set bare at vælge ved mikroovnen. Men ønsker man at bevægte sig ud over de amerikanske basisvarer, er man på røven. Jeg var i hvert fald.

Min kone løste koden med kaffemaskinen og mikroovnen. Tak for det. Ligesom det lød taknemlige støn, da det lykkedes mig at finde hjem fra Disney Studios ved tankens kraft, da GPS'en igen satte ud.
Måske på grund af hedeslag.

En "sygsom" Mads og Andrea bevægede sig på grænsen af kombineret med almindelig træthed. Gående rundt mellem amerikanske tumlinger størrelse XXXX large. Eller så store, at påfaldende mange vælger at lade sig fragte rundt på et motoriseret køretøj, når de er blevet for store.

Nå, men hård og fremragende dag i Disney. Begyndende med frit fald 13 etager ned i det skøre hotel efterfulgt af en tur i rock-rutschebanen med loop og andre spøjse elementer.

Planen var at blive der fra start til slut. 13 timer. Vi holdt fra ni til 15. Så var der udsolgt. Heldigvis har vi fire dage mere, inden billetterne er spist.

Til de interesserede kan det oplyses, at vi selv havde medbragt mad. Kold kartoffelsalat, buy one and get one for free. God ide, når det nu smagte fint. Dertil homemade chicken, flutes med og uden fyld samt en ordentlig kanonfuld nødder af diverse herkomst.

Mest bekymrende i denne stund er faktisk, hvordan Andrea koldt og kynisk har udstødt Alberte (dukke nummer ét og den eneste medbragte til USA) til fordel for "Store Mickey Mouse", som hun fik lørdag. - Jeg elsker ikke Alberte mere, griner hun fjoget.

Lørdag live

07.32: Mor vågner i King Size Bed

08.15: Hele familien spiser morgenmad. Der er kun to stykker kalkunbryst (i ekstra tynde skiver) tilbage.

08.33: Far foreslår, at vi besøger Florida Mall. 206 butikker samlet ét sted, heraf seks legetøjsbutikker, er nok til at overbevise mor og børn.

09.55: "Ankommer til Florida Mall” på højre side, lyder det fra GPS´en.

10.03: Far parkerer den hvide Ford Escape med sorte lædersæder.

10.05: Hvad vi troede var ét STORT indkøbecenter, viser sig at være et helt område med butikker, mange butikker.

10.08: Mor og far finder det uoverskueligt at shoppe, men er ikke til sinds at skuffe børnene, og udvælger nøje én butik.

10.11: Familie på fem entrer ToysR´Us, heraf er især pige på fire og dreng på seks fast besluttet på at brænde dollar af.

11.07: Yes, everything is absolutely fine in here, bekræfter mor og kvitterer ved at donere tre dollar til fattige amerikanske børn. Det manglede bare, når ens egne børn netop er blevet udstyret med vandgevær, sæbebobler, baderinge, pokemon-kort og lidt til den søde tand.

11.13: Vi beslutter os for at spise frokost på Bob´s Family Restaurant og beder GPS´en vise os vej.

11.45: Vi ankommer til Bob´s Family Restaurant, men finder stedet for usselt og beder GPS´en komme op med et bedre bud.

12.02: GPS´en sætter ud, muligvis fornærmet eller ramt af jetlag.

12.17: Far beslutter at køre på rutinen. Mor tror på ham, og børnene skændes upåvirket videre på bagsædet.

12.28: Taco Bell bliver fastfood restaurant nummer tre, som vi besøger på to dage. Svaret på, hvorfor der ikke findes et sundere alternativ langs de amerikanske veje, får vi indenfor. Amerikanere VIL tilsyneladende være tykke. Med største selvfølgelighed slukker de den største tørst ved at drikke stående ved sodavandsautomaten, hvorefter de fylder det krus, som de har BETALT for og tager med ned til bordet, hvor bunker af mad? venter.

12.39: Colaen er for stor og uvant, og Andrea galer forgæves på en ostemad.

13.02: Vi smider rester af nachos, taco og ikke mindst bønnesovs i skraldespanden og forlader Taco Bell. Når lige på vejen ud at komplimentere to små ”negerpiger” med fletninger og farvestrålende hårbånd.

13.04: GPS´en virker igen og bekræfter, at vi (far) hele tiden har været på rette vej.

13.27: Vi gør holdt ved supermarkedet Publix og glemmer ikke at købe nye forsyninger af kalkunbryst.

13.34: Andrea plager sig til en gigantisk Mickey Mouse bamse.

13.56: Far betaler og afviser at donere til fattige børn.

14.18: Vi ankommer til huset i Davenport.



Indkøbsvognene i ToysR´Us er ikke bare større, men også farligere end i Danmark. Mads har klemt fingeren, og da mor førte vognen, var det selvfølgelig hendes skyld.


- Den er for stor, siger jeg jo.


Men Emils er nu alligevel større.


Andreas nye bedsteven.

Dansker i Davenport

- Jeg vil ikke ha´en sort bil, stampede Andrea i jorden klokken 1
om natten i en parkeringskælder i Orlando. Emil indfriede
ønsket om en bil langt fra det velkendte køretøj hjemme i Hald
Ege ved at udpege en hvid Ford Escape med sorte lædersæder.


Vores hus i Davenport. Udvalgt af far. Til den øvrige families store tilfredshed.


Der var dækket fint op, da vi kom. Så fint at vi har valgt at tage
et andet bord i brug.

Andrea forelskede sig straks i Mickey Mouse-værelset. Helt ok.
Der er værelser og badeværelser nok til alle.

Ventetid og velkommen

Those kids are just fantastic, how cute she is, you have a beautiful family. Man må sige, at vi er blevet taget vel imod i det amerikanske. Hvad skal det ikke ende med, når trætheden har fortaget sig, og vi for alvor "folder os ud"? Men børnene har været enestående hele vejen. Tænk at blive vækket tidlig morgen/sen nat efter fem timers søvn for derefter at være næsten et døgn undervejs og så stadig være forventningsfuld og i godt humør.

Dagens episode
Vi takker Käthe for lån af taske, men kunne godt have undværet kniven, som satte sikkerhedkontrollen og mor på en hård prøve. Kniven ligger nu i skraldespanden i Kastrup Lufthavn, hvorefter mor fik grønt lys til indrejse i staterne.


Morgenmad i Kastrup Lufthavn klokken 6 om morgenen.



En ønskebrønd. Mads og Andrea får en krone hver. Og lillesøster
har forstået budskabet fra storebror: Skal ønsket gå i opfyldelse,
må man ikke sige det højt, men kun inde i hovedet.



Ventetid i lufthavnen i New York. Klokken er 17 dansk tid.

Mads og far har styr på pas og billetter.

Mads har et bud på, hvordan man kan fordrive ventetiden.

Det samme har Andrea.

Ombord på flyet fra New York til Orlando. Klokken er 21 dansk tid.
Og ingen grund til panik. Flyet er plastret godt sammen.

Stort og småt

Så har vi nået København og har indlogeret os på Cabinn Metro. 709 værelser fordelt på omtrent samme antal kvadratmeter. Eller med andre ord: Danmarks største hotel med verdens mindste værelser.

Dagens ordveksling:
Mads: Hvorfor lugter der af gylle?
Far: Fordi vi er i Slagelse. Det har altid været en lorteby.

Dagens uheld:
Når pladsen er trang er det såmænd fornuftigt nok med samme hane til vandhane og bruser. Knap så sjovt er det, når man forventer at vaske hænder, men i stedet får en skylle fra oven. Susanne har gjort forsøget.


Lillebæltsbroen er passeret. Det er tid til pause. Og så gør det godt med en appelsinjuice.

Når man har pause, kan man lige så godt tømme skoene for sand også.

Har du noget godt med i madpakken, far?

Når mor har solbriller på, har Andrea det selvfølgelig også.

Verdens mindste hotelbadeværelse.

Pladsen er trang, men et fjernsyn er der da. Og Alberte hygger sig i vindueskarmen.

Næsten rejseklar

Solsikkerne er sat i pleje hos moster Pia, aviserne afbestilt, køleskab og fryser tømt, solcremen indkøbt og kufferterne pakket. Vi er rejseklare og -lystne. Alle 5.

Far Henrik: rejsens store arrangør, har været kæreste med cubaner, er blevet overfaldet i Peru, har ventet over et døgn i lufthavnen i New York
Største udfordring: at bevare overblikket og acceptere at alle ikke er lige så erfarne rejsende

Mor Susanne: fløj første gang som 18-årig, skulle egentlig til Sverige og plukke jordbær, men blev fristet af en afbudsrejse til Grækenland
Største udfordring: at undgå at sige "pyhh, hvor er det varmt"

Emil: har været impliceret i færdselsuheld på Tenerife, har sprunget trommehinden under spring i pool på Rhodos, bestiller drink på flere sprog til mor og Henrik, er yderst rejselysten, men har hidtil afvist at rejse til anden verdensdel
Største udfordring: bare kom an

Mads: fløj første gang som spæd og kvitterede med at skide i ti kilometers højde
Største udfordring: at forstå at man ikke kan købe en hel legetøjsbutik for 60 dollar

Andrea: det overraskende resultat af 14 dages ferie til Rhodos
Største udfordring: at undvære pasta med ketchup